3 Tips til cones

28. december 2020 By Admin

3 Tips til cones

Cones er skabt til at gøre livet lidt lettere for både den dovne ryger og for nybegynderen. Men du skal selvfølgelig vide, hvordan du bruger dem. Her får du tre grundlæggende tips til cones. 

Nogle gange skal livet bare være let, og her kan det være et godt tidspunkt til at gribe dine cones. Måske er du bare doven i dag, eller måske skal det lige gå lidt effektivt med at få produceret en lille samling rare rygepinde.  

Det kan også være, at du er helt grøn, når det kommer til at ryge det grønne, og her er cones altså en kæmpe hjælp. Det er meget nemt at ryge joints, når du ikke engang behøver at rulle selv. Læs med her og få tre tips til, hvordan det bliver endnu nemmere.  

Tip nummer 1: Slip for at rulle selv 

Cones har den fordel, at du slipper for at rulle selv. Det er selvfølgelig verdens bedste nyhed for dovne rygere, der bare gerne vil læne sig tilbage i lædersofaen og fyre op, men der er faktisk også andre fordele ved ikke at rulle selv. 

Du kan nemt få et bedre resultat med købte cones, og især for nybegyndere kan det være en udfordring at lære at rulle selv. Derfor kan cones også være et godt start-kit, og du kan ty til dem, mens du øver dig i at rulle selv. På den måde har du altid en backup-løsning, hvis det skulle ende ud i et dårligt rul. 

Tip nummer 2: Vælg cones i den rigtige størrelse 

Okay, så cones er nemt, og du er sikret et rygevenligt resultat. Men alt det går op i røg, hvis du ikke får fat i den rigtige størrelse i første omgang. Du skal altså kende dine cones, så du får de rigtige, der passer til dine joints.  

Hos Jware kan du få cones i forskellige størrelser, materialer og kvalitet. Der findes både standard-størrelse, king-size, super-størrelse og ligefrem giga. Og mixet skal jo passe i mængde til de forskellige cones, ellers ender du ud med en ordentlig dusk af en joint eller en slatten lille pind – og det er ikke den fedeste oplevelse.  

Ris, hamp eller smag?  

På samme måde fås cones også i forskellige materialer, og det er afgørende for, hvilken smag du får på din joint, og også hvor hurtigt du bliver færdig med at ryge den. Prøv dig frem og find ud af, hvad der passer dig bedst hvornår – hampepapir, rispapir, ubleget, transparant eller smagspapir. 

Hver joint til sin tid 

Desuden egner forskellige størrelser joints sig til forskellige typer sammenhænge. Er det bare dig, der sidder og nyder livet på din altan, er en standard-størrelse nok god, fordi det svarer til en enkelt joint.  

Hænger du ud med en ven, kan I tage en king-size, der svarer til to, og de større størrelser egner sig bedst til store grupper. Med de store størrelser behøver I nemlig ikke hele tiden afbryde flowet og rulle nye. 

Tip nummer 3: Brug dine cones rigtigt 

Cones er skabt for at lette dit liv og din røg. Det virker selvfølgelig kun, hvis du bruger dem rigtigt. Det er heldigvis ikke spor svært, men for at være helt sikker på, at du kommer godt i gang, får du lige en hurtig guide på tre idiotsikre trin 

  1. Put mixet i. (Du kan med fordel prøve dig frem, når det kommer til dit mix. Jo flere gange du mixer, jo klogere bliver du på, hvad du kan lide, og jo bedre bliver dine joints.) 
  1. Sørg for at mixet bliver indenbords. Det gør du ved at folde den øverste del af din cone. 
  1. Tænd op, ryg og nyd livet. 

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *