4 tips til at mindske træthed

4. august 2020 By NannaKasper

4 tips til at mindske træthed

Hvis du ofte vågner og er udmattet og er langt fra følelsen af at være oplagt til dagen, der skal til at gå igang, har vi her 5 tips til, hvordan du kan mindske træthed. Du kan afprøve dem hver for sig eller kombinere dem alle i din hverdag.

Træthed kan føre til søvnløshed, og søvnløshed er lige så skadeligt og usundt som rygning.

Få styr på din døgnrytme

Det giver måske sig selv, at døgnrytmen har enormt meget at sige i forhold til din oplevelse af, om du er veludhvilet, og hvor lavt eller højt dit energiniveau er. Du skal have mindst 7-9 timers søvn om natten. Det er ikke ligegyldigt, hvornår på natten, du får din søvn. Det vil sige, at det ikke er helt tilstrækkeligt, at din søvn ligger fra 2 om natten til 9-11 om dagen. Det er nemlig bedst at sove, når det er mørkt, så prøv at indret dig efter døgnets naturlige lys. Din krop begynder at danne melatonin naturligt, når lyset forsvinder og aftenen påvirker dine øjne.

En fast døgnrytme, hvor du følger døgnets naturlige rytme, er den optimale måde at mindske trætheden helt naturligt. Det kommer helt af sig selv, og det behøver ikke at tage mere end et par dage for at få vendt din rytme.

Vidste du at søvnløshed kan slå dig ihjel?

Læg mobilen fra dig inden sengetid

Dette hænger sammen med ovenstående afsnit. Det er vigtigt, at du ikke ligger til langt ud på natten med din lysende mobil i øjnene. Faktisk er det vigtigt at lægge mobilen fra sig mindst en time før sengetid, så kroppen, øjnene og din hjerne kan vænne sig til mørket og danne melatonin, der er nødvendigt for at din krop kan slappe af og glide ind i dvaletilstand.

Hvis du ligger med lyset fra din mobil i øjnene i din seng, vil der, fra du lægger din mobil, gå mindst en time, før din krop overhovedet begynder at gå over til den tilstand, der indstiller dit undre ur til at skulle sove. Mindst. Det vil sige, at du kan risikere at ligge vågen i flere timer. Det kender vi alle vist til, og det i sig selv kan være – ja, trættende…

Undgå koffein og motion om aftenen

Hvis du drikker meget kaffe, kan effekten være begrænset, og det kan derfor være, at det er blevet en mere naturlig del af din hverdag, hvor du drikker kaffe, som hvis det var vand. Sandheden er, at effekten af kaffe, du ved, den hvor du vågner op og føler dig mere frisk og kvik, kan være i din krop i op til 10 timer efter, du drikker en kop kaffe. Det vil sige, at du, 10 timer inden sengetid, bør drikke din sidste kop kaffe. Det er sikkert ikke aktuelt for særligt mange, så derfor er et godt husråd, at du bør undgå alle former for koffein to timer inden sengetid. På den måde undgår du den værste effekt af koffein – og med værst mener vi den effekt, der kvikker op og gør dig frisk. Så kan du nemlig lige så godt droppe tanken om at sove.

Et andet tip er at undgå motion. Du tænker sikkert, at det er modsat alt det, du plejer at få at vide omkring motion. Men det er ikke helt forkert. Undgå motion om aftenen eller et par timer inden din sengetid. Når du dyrker motion, øger du mængden af adrenalin i din krop, og denne effekt forstætter et par timer efter, du er stoppet med at dyrke motion. Derfor vil din krop stadig være igang og fuld af energi, og dette har en lignende effekt som med koffein, hvor du lige så godt kan droppe at skulle falde i søvn, da adrenalinen vil modarbejde denne plan.

Forsøg dig med kosttilskud

Hvis du har forsøgt dig med flere forskellige muligheder før, uden positive resultater, kan en løsning være naturligt kosttilskud. Naturen har mange funktioner, og et af dem er, at vi kan udnytte urter og planter naturligt til vores fordel.

Du kan prøve kosttilskud bestående af baldrian og humle. Du skal typisk tage to tabletter om dagen et par timer inden sengetid, så kosttilskuddet kan nå at blive optaget i kroppen og derved have sin virkning, netop som du er ved at gøre dig klar til at hoppe i seng. Baldrian er en rod og humle en plante, hvor ekstrakten udvindes og har den gavnlige effekt.

råd mod træthed

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *