6. august 2019 By Admin
Administrér din tid fornuftigt på jobbet

I løbet af en arbejdsdag er der mange ting, man skal nå at gennemføre inden dagen er omme. Deadlines skal overholdes, møder skal deltages i og mails skal tjekkes jævnligt. At finde tid til at få det hele ordnet ordentligt og til tiden kan være svært, men god administrering af tid er en af de største gaver, man kan give sig selv i hverdagen. Det formindsker stress og øger produktiviteten, hvilket tilsammen gør arbejdsdagen langt sjovere.
Mange danskere spilder tid på arbejdet, fordi produktiviteten er lav, og det står klart, at det er vigtigt at blive god til at administrere sin tid fornuftigt.
Sæt tidsrammer og overhold dem
Har du særligt travlt på jobbet, kan det være svært at overskue, hvornår du skal gøre hvad for at kunne nå det hele. Pludselig er dagen gået, og du har ikke nået ligeså meget, som du havde håbet. Sætter du tidsrammer for dig selv, kan du dog komme til dette problem til livs. Vurder, hvor meget tid, du skal bruge for at få ordnet hver enkelt opgave i løbet af dagen og sørg så for at overholde tidsrammerne. Det gør det nemt for dig at nå mange ting på relativt få timer.
Du kan for eksempel lave en to-do liste med dine vigtigste opgaver i starten af dagen, så du allerede fra morgenstunden får en idé om, hvor meget du skal nå og hvor hurtigt og effektivt, du derfor bliver nødt til at arbejde i løbet af dagen. Når du laver to-do listen kan du vurdere, hvor lang tid, du skal bruge på hver opgave, for at kunne nå det hele i løbet af en enkelt arbejdsdag. Her er det vigtigt, at du er realistisk i forholdet til, hvor hurtigt du arbejdet og hvor meget du har overskud til at få lavet i løbet af en dag.
Hav faste rutiner
Rutiner er gode at have, når du arbejder på at blive mere produktiv. Har du nogle faste rutiner, er det nemlig langt nemmere at komme i gang med arbejdet hurtigt. Sørg for at møde og gå hjem på nogenlunde samme tid hver dag og pas på med at overarbejde, medmindre det er allerhøjst nødvendigt. På den måde ved du altid, hvornår du kan forvente at have fri, og det gør den travle arbejdsdag lidt nemmere at komme gennem.
Det er selvfølgelig også vigtigt at holde pauser i løbet af dagen. Der er regler for arbejdstid i Danmark, som både du og din arbejdsgiver skal sørge for, bliver overholdt. Det betyder, at du har ret til at holde pause i løbet af dagen, og det skal derfor også være en del af din daglige rutine. Spis for eksempel frokost på samme tid hver dag, så du ved, hvornår det er tid til at tage en pause fra arbejdet på selv de travleste dage.
Hold styr på din kalender
Det kan godt være, at du føler, at du sagtens kan huske, hvornår du har møder og andre aftaler, der skal overholdes – især hvis du ikke har så mange af dem. Du kan dog være helt sikker på, at du en dag kommer til at glemme en aftale, hvis du ikke skriver det ned. Derudover kan du også hurtigt blive stresset, hvis du skal huske alting i hovedet. Du gør altså dig selv en stor tjeneste ved at skrive alting ind i din kalender, så du ikke længere behøver at koncentrere dig om at huske det.
Mange foretrækker at have deres kalender liggende på computeren, så den kan tilgås hele tiden og lige gyldigt, hvor man befinder sig. En anden fordel med en online kalender er, at du kan vælge at modtage en påmindelse, når en aftale i kalenderen kommer tættere på. Det forhindrer dig forhåbentlig i at glemme noget.
En kalender i fysisk form – som du kan købe lige her – er en anden mulighed. Du kan blandt andet vælge mellem en månedskalender eller en ugekalender. Denne type kalender kan du have liggende lige ved siden af dig, mens du arbejder, så den hele tiden er lige til at slå op i og skrive aftaler i.
COMMENTS