Cones – Slip for at rulle selv

29. december 2020 By Scriptomist

Cones – Slip for at rulle selv

Med cones ved hånden bliver dit liv lidt lettere, og røgen bliver måske også lidt bedre. Cones er gode at have, når du skal lave et lille lager, når du har travlt, og det skal gå hurtigt, eller hvis du er helt grøn til at ryge det grønne. Og de fås i flere størrelser og varianter! Læs mere her.

Måske har du en dovne-dag i sofaen, eller måske har du travlt med at komme ud og møde vennerne, og du har lovet at forsyne jer med lidt godt at ryge. Uanset hvad, er cones gode at have. De findes i varianter, der passer til enhver lejlighed, og de gør det urimelig nemt at rulle joints – faktisk er det så nemt, at du ikke engang selv skal rulle dem.

Hvad er cones, og hvad kan jeg bruge dem til?

Cones er jointpapir, som allerede er rullet for dig. Og ikke nok med det, det er rullet, så det har det perfekte kegleformede format og den perfekte størrelse til situationen. De har også en lille filter tip i bunden, så det eneste du skal gøre er at fylde dit mix i papiret.

Størrelser og materialer til enhver smag

Cones fås som sagt i forskellige størrelser, men de fås også i flere forskellige materialer, så det er godt at kende sit udvalg. På den måde ved du, hvad du skal vælge hvornår og sammen med hvem. Hampepapir smager og brænder anderledes end fx rispapir, og det samme gælder for smagspapir, transparent og ubleget papir.

Når det kommer til størrelser er det mest af alt et spørgsmål om situationen. En enkelt joint til en afslappende aften på altanen kræver en regulær standard-størrelse. En kingsize cone giver, hvad der svarer til to almindelige joints, og derudover findes der både super- og giga-størrelser.

De store størrelser egner sig godt til koncerter eller på festivaler, hvor man er mange, og man ikke gider sidde og lave nye joint hele tiden.

Sådan bruger du cones

Cones er som nævnt skabt for at gøre livet nemmere og bedre. Derfor er de heller ikke svære at bruge på nogen måde. Det sværeste er måske at nå frem til det mix, du kan lide. Det kan kræve lidt øvelse, men øvelse gør som bekendt mester.

Hernæst er det egentlig bare at fylde mixet i. Fold den øverste del af din cone, så mixet bliver derinde. Tænd jointen og nyd frugterne af dit ret sparsomme arbejde.

Nybegyndere og cones er det perfekte match

Det er ikke nødvendigvis nemt at lære at rulle gode joints, og mens du stadig er i din spæde læringsproces, kan cones være en stor hjælp for dig. Her har du altid en nødløsning klar, hvis din hjemmerullede joint blev for tynd, for fuld, for skæv eller for slasket.

Skal du hænge ud med mere erfarne venner, og vil du helst ikke afsløre din nybegynder-status, er cones også ideelle her. Det er nemt bare at fylde mixet i dine cones, og du skal faktisk gøre dig ret umage for at gøre det galt. Selv efter de første hvæs kan du lave nye joints med rimelig lethed og snilde. What’s not to like?

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *