Juridisk hjælp i Horsens

18. februar 2020 By Eskild Strudsberg

Juridisk hjælp i Horsens

Min mand er tømrer, og han arbejdede for et stort entreprenørfirma. Vi har et godt ægteskab. Dvs. lige, indtil han faldt ned fra det her stillads, var det godt. Han var ved at skifte vinduesrammerne i en gammel bygning, som de var ved at restaurere. Han brækkede ryggen og blev lam fra taljen og nedefter. I dag sidder han i rullestol. Og det skal han blive ved med resten af sit liv. Selvom vores arbejdsskade advokat sørgede for, at han fik erstatning for ulykken, så mener jeg, at vores liv er blevet forringet i sådan en grad, at ingen erstatning nogensinde kan være stor nok.

Stor erstatning men..

Han fik godt nok mange penge, men hans livskvalitet er blevet forringet. Han var glad for sit arbejde, men det kunne jo ikke lade sig gøre, at han beholdt det. Selvom han gjorde meget for at genoptræne sig, så var det bare ikke muligt. Lammelsen er permanent.

Vi blev også nødt til at flytte. Vi måtte sælge vores dejlige hus og flytte ind i et hus, som kun er i et plan. Det var helt umuligt at komme op og ned ad trapperne mellem stuen og 1. sal i det gamle.
Nu bor vi et moderne hus, men med en mindre have.

Omskolet

Min mand er blevet omskolet. Som møbeldesigner. Det lugter lidt af træ. Men jeg ved, at han savner at være ude på byggepladserne. Han siger godt nok ikke noget, men jeg kan mærke, at han også savner den her fredagsøl efter en endt arbejdsuge sammen med sjakket.

Og hvis jeg må, så vil jeg sige, at ulykken også har påvirket mit liv. Men jeg kan ikke få erstatning for det. Det er svært at være hustru til en invalid. Ting, som man normalt ikke tænker på, kommer pludseligt meget tydeligt op til overfladen og bliver problemer i dagligdagen. Fx sådan noget som lige at gå ud med skraldeposen. Eller at få pudset vinduerne.

Vores advokat i Horsens

Jeg talte med en advokat i Horsens om min mulighed for også at få erstatning, men det udelukkede han meget hurtigt. Jeg er jo ikke kommet til skade. Og jeg har min fulde arbejdsevne. Det, synes jeg, er lidt uretfærdigt. I sådan et tilfælde burde de pårørende også kunne få erstatning. Men sådan er lovgivningen. Det er kun den ulykkesramte, der kan få den. Hvis min mand var omkommet under faldet, så ville jeg have kunnet få erstatning.
Ja, tro nu ikke, at jeg går rundt og ønsker, at min mand var død. Slet ikke. Jeg er glad for, at han er i live. Han betyder jo alt for mig. Men vores liv er fuldstændigt ændret efter faldet.

Heldigvis er vi ved at lære at leve med de nye betingelser. Det tager tid. Men her i sidste måned begyndte min mand at gå til noget sport. Basketball for handicappede, der sidder i rullestol. Han er glad for at komme ud af huset og lave noget fysisk aktivt en gang om ugen. Og det giver mig et par timer om ugen, hvor jeg ikke hele tiden skal tænke på, at han måske har brug for hjælp.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *