Jyske flyttefolk

29. december 2020 By Eskild Strudsberg

Jyske flyttefolk

”Åhh, jeg kommer. Mine hænder ryster, min krop er varm, mit hjerte banker. Aååh.” Kender du sangen? Jeg er på vej på til min kæreste. Og ja, jeg er smækhamrende forelsket i ham. Sådan næsten helt skør. Han har friet – så der går nok ikke så lang tid, hvor han bliver ved med at være min kæreste. Han bliver min ægtefælle. Jeg vil dog blive ved med at være forelsket i ham!

Bo i Jylland

Jeg er på vej over til ham i Jylland, fordi det er der, vi skal bo. Når vi er blevet gift. Vi skal bruge weekenden på at finde et sted, hvor vi vil bo. Vi har en idé om, at vi skal bo på landet og holde får og høns. Og have mange børn. Ja. Så planen er, at vi skal finde et landsted, som ikke er for stort og uoverkommeligt for en familie med små børn. Vi har tænkt os at kæmme hele Sønderjylland for mulige landsteder. Der er mange til salg. Vi vil gerne have et sted, hvor vi kan arbejde hver især. Vi er begge to iværksættere. Min virksomhed går faktisk ret godt, og det vil sikkert være den, vi vil satse på fortsætter uden gnidninger. Min kærestes virksomhed går sådan lidt så som så. Han er ikke så god til at sælge, som han burde, og kunne være. Så det bliver sikkert hans opgave at sørge for istandsættelse af bolig, hold af dyr og have. Og børnepasning, når vi kommer dertil.

Aftaler på plads

Vi har faktisk allerede lavet aftaler med nogle ejendomsmæglere, der har landejendomme til salg i Sønderjylland. Vi skal se dem i morgen. Og finder vi noget, vi kan lide, så giver vi et tilbud. Tankerne og drømmene flyver igennem mit hoved, imens jeg kører. Jeg er faktisk næsten derhenne, hvor jeg er ved at lægge en slagplan for de næste måneder: 1. Vi skal købe landejendommen.

Anbefaling af jysk flyttefirma

Håber, at ejendomsmægleren kan hjælpe os lidt. Sådan med at anbefale et godt flyttefirma i Jylland og den slags. Måske nogle adresser på håndværkere, som vi eventuelt får brug for, hvis der er noget, vi skal have sat i stand eller repareret. 2: Lave aftaler med alle mine kunder om, at de udviser forståelse og tålmodighed i de dage, hvor flytningen af min virksomhed sker. Jeg kan jo ikke være online i de dage. Forhåbentligt få dage. 3: Sørge for at opsige lejekontrakter her i byen i tide. 4: Sørge for at få fastsat en dato for brylluppet.

Ja, det kører bare på fuld tryk i hovedet på mig. Jeg må lige slå lidt koldt vand i ansigtet. Det er ikke sikkert, at vi finder den rigtige ejendom i denne weekend. Ligegyldigt hvor meget jeg håber det. Det kan tage tid. Men jeg kan altså næsten ikke vente. Vi skal giftes. Det kan ikke gå hurtigt nok. Jeg er bare så meget parat til det. Og det ved jeg, at min kæreste også er. Han har sagt, at han allerede har set et par landsteder, som han gerne vil have, at jeg også ser.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *