Kontorartikler til den franske

22. april 2019 By Eskild Strudsberg

Kontorartikler til den franske

Så er jeg på den igen.
Jeg har glemt at bestille papir til printeren. Og toner. Og tape til indpakning af pakkerne, vi sender. Så jeg er nødt til at rende ned i butikken med kontorartikler. Det er lidt langt herfra lageret, og det bliver tungt at bære hjem. Men det er nødvendigt, ellers kommer vi bagud med at få sendt alle ordrerne til tiden. Vi har dag til dag levering, så det går ikke, at vi ikke får sendt pakkerne i dag. Det er mandag, og det vil være en dårlig start på ugen, hvis vi allerede i dag kommer bagud med at få sendt afsted.

Tungt papir

Jeg har sådan set ikke noget imod at rende i byen. Men det er et problem for min ryg at skulle bære på et tungt læs printerpapir. Vi sender jo fakturaerne med i pakkerne. De skal printes ud, så der er ingen undskyldning for at vente til i morgen, så vi kan få papiret bragt. Jeg kan heldigvis lægge det i bilens bagagerum, men derefter skal jeg op på 3. sal, og vi har ikke elevator i bygningen!
Du må se det fra den positive side min pige, tænker jeg. Det er en god workout. Og går det galt, må du bare ringe efter hjælp.

Nu har jeg et godt forhold til personalet i forretningen, som sælger kontorartikler, så det bliver et hyggeligt, uventet besøg fra min side. Jeg kommer der ofte, som privatperson. Jeg har nemlig fundet ud af, at de har det bedste udvalg i akvarelfarver i hele byen. Så når jeg har brug for nye farver til mine kunstværker, så er det dér, jeg går hen. De har også akvarelpapir i mange forskellige kvaliteter, så jeg kan få lige det, som mit projekt kræver.

Jeg træder ind i forretningen og bliver hilst af hende den søde. Et stort smil. Du er da vist på afveje i dag? Spørger hun. Skal du have mere akvarelfarve? Du kom jo forbi i lørdags!
Jeg forklarer hende, at jeg har glemt at bestille printerpapir og mange andre ting, som vi har hårdt brug for, så vi kan få sendt alle pakkerne, der er kommet ordrer på i løbet af weekenden.

Hun finder hurtigt kontorartiklerne, jeg har brug for frem. Lægger dem i en kæmpe pose, og jeg får fakturaen med. Så kan vi bare betale den online. Vi har jo en konto i deres webshop, så jeg behøver ikke at betale lige nu. De stoler på os.

Jeg løfter posen ned fra disken og render ud på gaden. Styrter hen til parkeringspladsen og læsser posen ind i bilen. Afsted. Tilbage og få pakket.

På vej tilbage til lageret tænker jeg på, at det er rart at kende folk i butikkerne. Selv om vi oftest køber ind via nettet, så er det altså også rart at komme i en fysisk butik og få en hyggelig sludder. Fx som nu med hende den søde pige. Hun havde ikke så travlt og var snakkesalig. Hvis jeg ikke havde haft travlt med at komme tilbage, kunne vi sagtens have brugt en times tid på at snakke om alt og intet.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *