Mange vælger E-handel fremfor de fysiske butikker

10. januar 2020 By Scriptomist

Mange vælger E-handel fremfor de fysiske butikker

Vi har mere travlt end nogensinde før. Stressraterne er i top, og vi forsøger alle at jonglere mellem alle dagligdagens gøremål. Den travle tid på jobbet, de mange hobbyer og den tiltrængte socialisering har gjort at vi generelt har mindre tid til at gå i fysiske butikker; vi køber det meste på nettet.

Hjemmesider og webshops er der nok af, men hvad kendetegner egentlig en god og præsentabel, online handelsplatform?

Kunderne vælger den overskuelige side

Når vi handler på nettet, så vil vi som regel gerne have at det er nemt. Det skal ofte gå hurtigt, og vi vil derfor kunne ledes let og smertefrit gennem en eventuel købsproces.

Er du en e-commerce, altså en virksomhed der sælger services, produkter eller ydelser, så er det afgørende at du sammensætter en webshop der har et professionelt og forståeligt udtryk.

Kedelige hjemmesider med et rodet system kan være et mareridt, og mange potentielle kunder bliver faktisk skræmt væk, hvis de ikke kan finde den rette løsning indenfor få minutter, ja endda sekunder.

Lige fra landing page skal tekst og grafik være overskuelige, og det skal være særdeles nemt for den besøgende at komme til de undersider personen søger efter.

Når kunden er ét klik væk

Som erhvervsdrivende med en webshop vil man unægteligt opleve at man på trods af mange besøgende ikke får helt så mange betalende kunder.

Mange mennesker klikker sig rundt på forskellige webshops, når de søger et specifikt produkt. Man forsøger altid at finde den bedste løsning, og lander man på en mindre attraktiv side, så vil man automatisk fravælge produktet på baggrund af hjemmesidens udtryk.

Når man som kunde lander på en given webshop, så er de tilgængelige knapper på shoppen afgørende.

Call to Action er betegnelse for de knapper du mødes af, når du skal købe et produkt eller en ydelse online. Det er f.eks. knapper hvorpå der står ‘Køb her’, ‘Vælg produkt’ eller ‘Bestil’.

Har du gode CTA, så kan det betyde at kunder vælger at blive hos dig og foretage et køb, fremfor at springe videre til en konkurrent.

Tidsbesparende handel

At handle online fremfor at gå i de fysiske butikker har både noget at gøre med travlhed, men også de uendelige valgmuligheder der findes på internettet.

Gennem E-handel kan du både handle her i landet, men du kan også købe varer i hele verden. Det enorme udbud betyder at mange vælger at købe de fleste produkter og ydelser online, da man som regel kan danne sig et overblik over de forskellige produkter der eksisterer og på den måde sammenligne dem og vælge den bedste løsning.

At handle online kan også være en tidsbesparende løsning for den travle person. Her kan man hjemmefra sofaen, i frokostpausen eller på vej hjem i toget købe alt det nødvendige.

Man behøver ikke sætte tid af til shopping i gågaden eller et besøg i banken for at booke et møde, det hele kan gøres online, og netop derfor har e-commerce en høj værdi i dagens samfund. Vi har alle mangel på tid, og E-handel er en god måde at imødekomme forbrugerens behov.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *