Økologisk til de små

21. juli 2020 By Eskild Strudsberg

Økologisk til de små

Vi har været til børnefødselsdag hos min veninde. Hendes lille pige fyldte 1 år. Det skulle naturligvis fejres med manér. Min kæreste var sådan lidt negativ overfor ideen om, at vi skulle bruge en eftermiddag på det. Du ved, han er ikke så glad for lagkage og fødselsdagssange. Men han tog med og var faktisk ret sød.

Økologisk børnetøj

Jeg havde selvfølgelig købt en gave til den lille pige. Jeg havde fundet en yndig, lille bluse med flæser i en butik (Petitflora.dk), der sælger økologisk børnetøj. Den var selvfølgelig for stor til barnet, men min veninde var glad. Hun vil jo gerne have luksus babytøj til sit barn, så blusen bliver gemt, til pigen har vokset sig stor nok til den. Det sker nok hurtigt. Man hører jo altid nybagte forældre beklage sig, over at tøjbudgettet ikke er stort nok. De vokser jo hurtigt de små. Farven på blusen var helt rigtig. Min veninde var superglad for, at hendes datter fik så fin en gave.

Så sød i små bloomers

Vi hyggede os, spiste kage og drak kaffe. Min kæreste var ualmindeligt sød og snakkede meget babysprog med den lille. På et tidspunkt fik jeg faktisk den idé, at han godt kan lide små børn. Han var i hvert fald meget betaget af fødselsdagsbarnet. Og hun var i sit es. Kunne selvfølgelig godt mærke, at det var hende, alt drejede sig om den eftermiddag. Og ja, det er en dejlig unge. Så sød i sine små bloomers og lille t-shirt. Og glad for søde sager. Det fandt vi da ud af. Også selv om hun på et tidspunkt blev meget træt og måtte lægges ind på værelset for at sove.

Alt i alt en dejlig eftermiddag, som endte med, at min kæreste spurgte mig, om vi ikke skulle overveje at få et barn. Det er jeg bare slet ikke klar til endnu – altså til babyer.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *