Fra boligadvokat: 4 gode råd til førstegangskøberen

6. september 2018 By Admin

Fra boligadvokat: 4 gode råd til førstegangskøberen

For førstegangskøberen kan boligkøb vække blandede følelser – samtidig med at man ønsker at flytte ind hurtigst muligt, kan hele købsprocessen fra undersøgelse af markedet, pris forhandlingerne og overtagelsen af ejendommen, virke uvis og kompliceret. Derudover kan man begynde at tvivle på, hvorvidt den valgte ejendom er den helt rette mv.

Der er en lang række overvejelser man kan gøre, inden man underskriver købsaftalen, for at gøre køberen mere tryg og sikker ved handlen, og dermed den ønskede bolig.

Boligadvokat Randers har her fire gode råd til førstegangskøberen, der kan give et bedre overblik i nogle af de overvejelser man som køber bør gøre sig, inden man vælger at investere i en ejendom.

Undersøg området

Det kan være fristende, at man som boligsøgende underskriver den første købsaftale, der bliver præsenteret for én. Typisk ser man på forskellige ejendomme, inden man beslutter sig for at udpege den rette bolig, da man således har mulighed for at sammenligne boligerne man har udvalgt med hinanden for, at investere i det rigtige sted.

Det kan være en idé at undersøge hvilke planer der er for området, og omkringliggende beliggenheder, det vil sige kommunens planer for nabolaget og lokalområdet.

Planerne over vejarbejde og forskellige projekter kan typisk findes på kommunens egen hjemmeside. På kortere sigt kan eventuel støj og øvrige gener fra bygningsarbejdet, medføre et drop i prisen, mens det på længere sigt muligvis kan trække op i prisen. Dette kommer an på det færdige resultat af kommunens planer, og helt konkret hvad er bliver bygget.

En anden overvejelse kan være, at se på afstanden til forskellige supermarkeder, købmænd eller kiosker. Er disse i gå, cykel, eller køreafstand? Arbejder man udenbys er en relevant overvejelse; Hvordan ligger ejendommen i forhold til motorveje og øvrige hovedveje?

Tænk langsigtet

Har man som førstegangskøber planer om at blive boende i længere tid, og muligvis planer om at stifte familie, er der nogle helt særlige overvejelser der gør sig gældende.

Her er det essentielt at undersøge de forskellige børneinstitutioner, som dagpleje, vuggestue, børnehave og skoler. En idé kan være, at man besøger disse, da førstehåndsindtryk kan betyde en stor del, når man skal udvælge den rette børneinstitution til sine børn.

Samme ovenstående overvejelser kan gøre sig gældende vedrørende sportsklubber til børnene. Hvis de får lyst til at dyrke sport, hvilke muligheder har de så for dette? Findes der noget lokalt eller kræver det, at de bliver kørt til og fra klubben af forældrene, hvis det ligger udenbys. Når børnene bliver ældre kan det være, at de selv skal cykle til og fra skole eller sportsklub, derfor kan man se på, hvordan diverse cykelruter ser ud.

I relation til transport, hvilke muligheder er der for offentlig transport? Hvor langt ligger det nærmeste busstoppested? Dette er yderligere overvejelser der kan være relevante for børnene.

Fejl og mangler

Ved alle slags boliger kan der forekomme fejl og mangler. Boligens tilstand kan typisk findes i tilstandsrapporten og øvrige rapporter, derfor bør man gennemgå disse grundigt, endda i samarbejde med en professionel rådgiver, som eksempelvis en byggesagkyndig eller boligadvokat.

Der kan forekomme fejl, mangler og skader som sælger ikke nødvendigvis har været klar over. Dette kan være en dyr omgang at få repareret selv, derfor anbefales det, at man får en udvidet ejerskifteforsikring. Typisk er disse på 5 år, men for at være på den helt sikre side, kan man vælge at få den udvidet til 10 år, især hvis ejendommen er en ældre en af slagsen.

Købermægler

Ved enhver form for større investering anbefales det stort set altid, at man får rådgivning fra en professionel, og dette gør sig også gældende ved bolighandler. Typisk går disse under navnet køberrådgiver, købermægler og/eller boligadvokat.

Disse har til opgave at handlen sker til købers fordel, ligesom en ejendomsmægler er til, at varetage sælgers interesser. En god køberrådgiver kan især være afgørende for førstegangskøberen og den uerfarne køber, da der findes et hav af faldgruber ved boligkøb, hvilket er rådgiverens ekspertiseområde.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *