Prisen på et sommerhus

25. marts 2022 By Eskild Strudsberg

Prisen på et sommerhus

Der er mange overvejelser, som du skal gøre dig, hvis du gerne vil eje et sommerhus. Det første, som du skal tænke over, er, om du kan lide området, som sommerhuset, du har set på, ligger i. Er der smukt. Hele året rundt. Eller er der aktiviteter i nærheden, som måske vil forstyrre dig – eller direkte genere dig?

Vedligeholdelsen

Det næste, du skal overveje, er, om du har mod og kræfter til at vedligeholde sommerhuset og den grund, som det ligger på. Det er jo ganske fint at eje en grund på 4000 m2. Der er, bare det ved det, at 4000m2 svarer til et sted imellem 4 og 5 parcelhusgrunde. Det er et ret stort område at skulle passe. Selvfølgelig må det gerne være en naturgrund, som måske ikke kræver så meget pasning. Men der vil være træer, som skal beskæres, eller som vælter under en storm. Der vil være hegn ved skellene til nabogrundene, som også skal vedligeholdes. I forlængelse af selve sommerhusgrunden skal du så også vedligeholde sommerhuset. Har du lyst til at bruge dele af din fritid på det? Det kan være træværk, som skal males. Det kan være tagrender, der skal renses. Det kan være hvad som helst.

Hvad koster et nyt sommerhus?

Hvis du har mod på at passe en stor grund og et hus, og du ikke kan forestille dig et bedre sted at tilbringe dine ferier og nogle af weekenderne, så er du klar til at købe et sommerhus. Og så kommer vi til den vigtigste faktor, som du skal tænke på. Økonomien. Prisen på sommerhuset. Priser på sommerhuse varierer meget. Alt efter beliggenhed, husets tilstand og forskellige andre elementer, som fx inventar i huset. Er den pris, du skal betale fair for dig? Hvordan er husets tilstand? Skal det renoveres? Eller skal du til at finde en pris på et nyt sommerhus her, fordi det, der er på grunden, er i så dårlig stand, at det ikke kan betale sig at renovere det?

Du skal naturligvis også undersøge om det sommerhus, du påtænker at købe, ligger et sted, hvor infrastrukturen er god. Det er givetvis ikke muligt for dig at kunne acceptere, at der er dårligt signal fra teleselskaberne, fordi du skal have adgang til internettet. Og ja, hvordan ser det ud med indkøbsmulighederne for dig. Er det acceptabelt for dig, hvis du skal køre 30 km for at kunne komme på indkøb i den nærmeste brugsforening? Endelig skal du også overveje, hvor ofte du egentlig vil opholde dig i sommerhuset. Skal det kun være få uger om året – eller i weekender.Mange har de senere år valgt at bygge helt nye sommerhuse – læs for eksempel her.

Tjekliste før du bygger sommerhus

Alle disse ting – og flere til – skal du overveje, inden du kaster dig ud i et køb af et sommerhus. For lige at opsummere det så får du her en overskuelig liste over tingene, du skal overveje:

1. Område – er der dejligt, og vil du bruge tid der?
2. Grund og hus – har du kræfterne og tiden til at vedligeholde begge dele?
3. Pris på nyt sommerhus – er den fair i forhold til det, du får for pengene?
4. Infrastruktur – Internet, indkøbsmuligheder, bortskaffelse af affald mv.?
5. Frekvens af ophold – hvor ofte vil du bruge sommerhuset?

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *