Komfort i badeværelset

1. juni 2023 By Eskild Strudsberg

Komfort i badeværelset

Vi værdsætter komfort i vores hjem. Derfor bruger vi faktisk ret mange penge på forbedringer og køb af maskiner, der hjælper os i hverdagen: En fjernstyret opvaskemaskine. Et anlæg, hvis højtalere kan placeres hvor som helst, så vi kan streame musik. Et køkken med flotte køkkenborde, kogeø og skabe. Badeværelser med lækre elementer i flot design. Vi bruger jo også meget tid i vores hjem, så det er da forståeligt at komforten skal være i top. Og det skal den især være i de rum, som vi opholder os længe i – og som har mange brugere. Vi tror måske, at vi opholder os længst i stuen eller køkkenet. (Eller i soveværelset.) Vi bruger da også lang tid i disse rum.

Badeværelset er travlt

Men badeværelset har mange brugere – og her skal det bare være komfortabelt at opholde sig. Også selv om vi ikke bruger mere end en lille halv times tid i badeværelset. Derfor skal I sørge for, at der er en god brusedør ved brusenichen. Helst en af glas. Om det skal være en skydedør eller en foldedør, skal I afgøre. Begge dele er gode løsninger. Har I et badekar i rummet, så skal det måske også afskærmes på en måde. Når den lille pjasker med vandet, skal det jo ikke ende med, at hele badeværelsets gulv er oversvømmet.

Her kan det være en rigtig fornuftig idé at sætte en brusevæg op. Det er nemlig muligt at få brusevægge, der er fritstående i rummet, så de både afskærmer men også barrierer for vandsprøjt. Er det et fritstående badekar I har, så er brusevægge faktisk et must. I kan måske få badeværelset indrettet sådan, at badekarret og brusevæggene ligesom danner en afdeling for sig selv. Det ville være praktisk og det vil sikre, at hele rummet ikke bliver så fugtigt overalt. Det vil også gøre rengøringen af hele badeværelset meget nemmere.

Vær opmærksom hvis du bygger nyt

Når du bygger dit eget hus, så er du naturligvis opmærksom på funktionalitet, design, lysindfald, indeklima og børnevenlighed. Du vil derfor også bruge de bedste materialer overalt. Men sommetider kan det være svært at finde de bedste materialer, som også sikrer et flot design. Så her får du et tip eller to.

Når du skal indrette de fugtige rum (bryggers, køkken, badeværelser) så skal du sørge for, at de er nemme at holde rene. Og det betyder: Der skal være mulighed for god udluftning. Det er meget vigtigt. Du vil ikke have fugtskader. Dernæst skal du sørge for, at der ikke er mange krummelurer i disse rum. Du skal derfor have enkle elementer i badeværelset: Det fritstående badekar, som I altid har ønsket jer, skal måske ikke være fritstående, simpelthen fordi det er nemmere at holde et badekar, der står på langs med en væg, rent.

Det mere almindelige badekar

Et almindeligt badekar bliver jo ofte muret fast til væggen og beklædt med de samme fliser, som kommer på væggene. Og ja, for at undgå, at I kommer til at skride og falde på et hårdt gulv i badeværelset, så er det et must, at du sørger for at vende brusenichen sådan, at den modtager lys fra vinduet – og at du får sat en god gennemsigtig brusedør op foran nichen. Anbefalingen er, at du sætter en glasdør op. Grunden til det er, at glas er nemt at holde rent og frit fra kalkpletter og dermed vil den ikke hindre lysindfaldet. Samtidigt vil en brusedør forhindre, at der ligger små vandpytter på gulvet. Der er derfor minimal risiko for at én i familien træder ud i en pyt og kommer til at falde.

Om det skal være en skydedør eller en svingdør, som skal op foran brusenichen kommer selvfølgelig an på pladsen i badeværelset. Generelt er brusedøre, der kan svinge ud, bedst, da de letter udluftningen inde i nichen.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *