Melorme kan erstatte køer og grise

24. juli 2021 By Admin

Melorme kan erstatte køer og grise

Melorme er det nye sort

Hvis du følger blot en smule med i dagspressen, kan det næsten ikke være gået din næse forbi, at melorme er på manges læber for tiden. Sagen er, at melorme (og insekter generelt) spås en stor fremtid som “slagtekvæg”. 

Derfor er det også et emne mange skoler arbejder med, helt fra de små klasser og op til de videregående uddannelser. Det handler om insekter i almindelighed, men særligt melorme har fundet vej til undervisningen, fordi de er nemme at forstå og eksperimentere med.

Traditionel kødproduktion giver problemer

Problemet med traditionel kødproduktion er, at den er uhyre ineffektiv. Køer og grise udnytter foderet relativt dårligt, og de kræver generelt meget vand og store arealer. Og som om det ikke var nok, er disse husdyr blandt de helt store syndere, når det kommer til udledning af drivhusgasser.

Problemer forværres år for år i takt med, at verdens befolkning vokser eksplosivt, og at der samtidig er langt flere, der har råd til at købe kød.

Insekter kan redde verden

I skarp modsætning til traditionel kødproduktion står insekterne, som også kan masseproduceres. Insekter kan produceres på meget lidt plads, kræver næsten ingen vand og udnytter foderet langt bedre. De bidrager heller ikke i nævneværdig grad med drivhusgasser.

Og insektkød er rasende sundt! Man kan faktisk sige, at insektkød er en perfekt blanding af fisk, kød og fibre. Der er faktisk ikke rigtig nogen ulemper – lige bortset fra, at vi ikke er vant til at spise den slags kød. Og det er nok her det største problem ligger.

Derfor er det super godt, at insekter er på undervisningsplanen mange steder. Det kan kun gå for langsomt med at få ændret mindsettet hos de nye generationer (løbet er nok desværre kørt for mange af vi gamle).

Og det er noget pjat!

Det giver faktisk ikke meget mening, at vi herhjemme ruller øjne og væmmes ved at skulle spise insekter. Det har man gjort verden over i tusindvis af år. Og det er jo ikke meget anderledes end at spise eksempelvis en reje med ben og det hele.

Det handler i bund og grund om mindsettet, og det skal vi hjælpe hinanden med at få ændret hurtigst muligt.

 

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *