På ski i weekenden?

8. november 2018 By Eskild Strudsberg

På ski i weekenden?

Jeg fik en besked på sms i dag. Den lød sådan her: Kan du tage fri på fredag og mandag i næste uge? Svar: Ja, det kan jeg. Godt, så mød mig på fredag i lufthavnen kl. 10:00. Vi skal på weekendski! Aha, hvad for noget? Weekendski? Hvad er det? Du kan læse om weekendski her <

Hvad med udstyr til ski?

Jeg kan ikke stå på ski og har intet udstyr. Har heller ikke penge på budgettet til hotel og fly og den slags.

Det er lige meget, jeg har betalt rejsen. Det skal du ikke tænke på. Du skal bare møde op. Flyturen tager kun 1,5 time, til Wien. Vi ses!

Min veninde er ret kommanderende i ny og næ. Jeg kan se på tempoet og tonen, hun har svaret på mine spørgsmål, at den tur kommer jeg ikke udenom. Hun vil afsted, og jeg skal med. Tøsetur eller skiferie i Østrig? Det bliver sikkert en kombination. Lidt paf, ja, det er jeg, men egentlig er jeg rigtig glad. Jeg trænger til at komme lidt væk fra det her gråvejr.

Østrig på ski?

Jeg sætter mig ved PC’en og googler om Østrig. Jeg har ikke været der i 15 år. For mange år siden rejste jeg ofte til Østrig, som konsulent for en kommune her i landet, som havde et samarbejde med Wien kommune. Det handlede ikke om skiferier i Østrig, men om udvikling af infrastrukturprojekter i byerne. Det bliver spændende at se om de projekter, vi planlagde den gang, er blevet til noget.

Fredag formiddag møder jeg min veninde i lufthavnen. Her stinker af Steff Houlberg pølsevogn, men mit humør er højt. Jeg har nået at få købt fine skibukser og en lækker skijakke.

Ingen skirejser uden udstyr

Ja, jeg er dansk: bruger en formue på det bedste udstyr til mine skirejser. Udstyret fylder godt i min kabinekuffert. Heldigvis er det kun en lang weekend, vi skal være afsted i, og vi vil ikke spilde tiden ved et bagagebælte i Schwechat, så det er minimum af tøj, jeg har med. Ventetiden til boarding, bruger vi i en bar. Et glas mousserende vin, så vi ligesom kommer i det rigtige humør til østrigske morgenmåltider. Vi er nemlig enige om, at vi sikkert får brug for energien, de måltider kan give. Kalorieantallet nægter vi at tænke på!

Vi lander, tager videre op til skistedet. Vi har tiden med os. Kl. 16:00 har vi tjekket ind på hotellet og er klar til at komme ud i sneen, og op på pisten. Jeg er lidt svimmel. Højden, vi står i, er ca. 3.000 meter. Har hjertebanken over at skulle spænde skiene på. Skilæreren er sød og hjælpsom. Jeg finder balancen og glider vaklende ned ad pisten. Jeg vakler og falder, slår mig ikke hårdt, men kom til at tænke på, at det var dumt af mig ikke at købe en hjelm.

Min veninde har heller ikke hjelm på, og jeg bliver lidt bekymret. Selv om hun er dygtig på skiene, så kunne hun da sætte et godt eksempel for os, som ikke er vante til at være på skiferie.

Weekenden går alt for hurtigt, men jeg får faktisk lært at stå på ski. Selvom weekendski er et nyt begreb for mig, så vil jeg lytte til min venindes råd: Tag afsted i en lang weekend, få skiene på, og få løbet noget ny energi ind i dig.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *