Pakketips til kvinder

6. maj 2018 By Admin

Pakketips til kvinder

At pakke kan være noget af en udfordring. Hvad skal du tage med? Du vil ikke stå på din destination og føle, du mangler noget, og omvendt vil du heller ikke tage for meget med. Hvad er de magiske tal for, hvad du skal tage med? Her har vi samlet nogle af disse magiske tal for alt det, der ikke lige har med dit tøj at gøre.

Jeg rejser en del

Jeg rejser selv en del og har dermed en del erfaring med, hvad der er nødvendigt for en kvinde til en rejse. Min næste tur går til Malaga, hvor jeg skal være en uge. Jeg var heldig at købe billige flybilletter til Malaga. Hvor går din næste tur hen? Brug disse magiske tal, næste gang du pakker til en rejse:

Sko

Sko: Her er 3 par det magiske nummer. Et par komfortable sko, du kan gå i i timer, og som du også kan bruge til motion, hvis du skal motionere. Så er der de mere funktionelle, og de afhænger af din aktivitet. Det kan være et par flip flops til en strandferie eller et par støvler til en vandreferie. Endelig er der det tredje par. Det er her, du kan slå dig lidt løs. Det kan være et par sko med hæle for kvinderne eller et par pæne sko for mændene – eller hvad du nu har brug for. Sikr dig, at dine sko passer til alle dine outfit. Og tag ikke helt nye sko med. Sørg for, at de er gået lidt til inden.

Undertøj

BH: Her er 3 også det magiske nummer. Medbring for eksempel en neutral farvet og en sort BH, og den tredje kan være en kontrastfarve. BH’er med stropper, der kan tages af, er meget fleksible til en rejse.

Trusser: De fylder jo ikke meget, så pak et par til hver dag, medmindre du ved, at du kan vaske undervejs. Trusser og strømper er gode at komme i dit fodtøj. Så har du styr på dem, og de tager ikke plads op.

Strømper: Antallet af strømper afhænger af din destination, om det er koldt eller ej. Det afhænger også af, om dit fodtøj kræver strømper eller ej. Planlægger du at gå meget med sandaler, er nogle få par strømper sikkert nok. Er der koldt på din destination, kan du medbringe strømper i merinould. De luner godt og kan bruges i flere dage uden at blive vasket.

Nattøj: Skal du på ferie på et resort, er en lille fiks natkjole i silke et godt valg. Skal du bo på vandrehjem, så vælg noget, du kan bruge til andre ting. Det kan være en oversize T-shirt og et par leggins. Og måske sover du som Marilyn Monroe – kun i Chanel No. 5 J

Badetøj: Det kan være rart at have 2 bikinier eller badedragter af skifte mellem. Selvom du måske ikke planlægger at skulle på strandferie, kan det være rart at have en eller anden form for badetøj med. Måske er der en swimmingpool eller en spa, der hvor du skal bo.

Tilbehør: Selvom du måske ikke har meget plads, er lidt tilbehør altid på sin plads. Det er med til at live et outfit op. Det kan være en halskæde eller øreringe, eller det kan være et kulørt tørklæde eller to.

Flyv billigt!

Billige flybilletter: Dette er så ikke kun et tip til kvinder, men til alle, der rejser for både forretning og fornøjelse. Når jeg skal finde billige flybilletter, bruger jeg altid rejsepriser.dk. De søger på et hav af selskaber og finder altid billige flybilletter uanset destination. De har også en service, hvor du kan søge om erstatning ved flyforsinkelse. Mine bedste anbefalinger til dette rejsesite.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.