Skæbner og advokater

20. februar 2019 By Eskild Strudsberg

Skæbner og advokater

Jeg har aftenvagt her på hospitalet. Her er stille, så jeg tager en pause og sidder og læser en avis. Bladrer lidt rundt på må og få. Falder over en artikel, som handler om tvangsfjernelser eller tvangsanbringelser, som det vist hedder nu. Det er en advokat fra Fredericia, som har skrevet et indlæg. Han er meget imod tvangsanbringelser, men slår på tromme, for at vi må se i øjnene, at en tvangsfjernelse af et barn i dårlige kår ikke altid er dårligt.

Tvangsfjernelse

Artiklen udspringer af en sag, der har været omkring et barn, som fik lov til at blive i hjemmet, fordi forvaltningen ikke kunne argumentere for, at der var tale om misrøgt. Lige indtil naboen greb ind og anmeldte forældrene. Frygtelig sag.

Det får mig til at tænke, at det kan godt være, at den advokat i Fredericia har ret. Det kan være, at vores lovgivning sætter nogle grænser for, hvad socialforvaltningen må, og nogle børn, som burde komme væk, bliver tabt i bureaukrati og paragraffer.

Selv mener jeg, at tvangsanbringelse ikke bør ske, men jeg kan godt se pointen, i at det kan være den bedste løsning. For barnet og forældrene. Der er jo ikke nogen, som siger, at en tvangsfjernelse er permanent. Og folk ændrer sig. Det kan tænkes, at et barn misrøgtes, fordi forældrene er i krise. En krise er normalt ikke permanent. Så det kan måske være det bedste at give forældrene tid til at komme igennem krisen, indtil de kan passe godt på deres barn igen. Det har man jo set mange eksempler på.

Artiklen, jeg læser, er et svar på et andet indlæg fra et hold advokater, som absolut er imod tvangsanbringelser. Ja, det er åbenbart en debat, som blusser op igen og igen. Men hvad gør advokaterne egentlig, når de står overfor et forældrepar, som har fået deres barn tvangsanbragt?

Meget vanskelig opgave

Det må være en utrolig svær opgave at skulle finde en god løsning til. Mange forældre vil gerne anke en tvangsfjernelse, men hvordan finder advokaterne argumenterne for, at den skal ophøre? Eller vedligeholdes? Det første må vel være, at de kommer i kontakt med statsforvaltningen om sagen. Men hvad så? Og hvad siger de til deres kunder?

Nu fx ham her advokaten i Fredericia. Hvad vil han gøre, når han kan se, at barnet faktisk bør fjernes, men i virkeligheden ikke tror på, at en tvangsanbringelse vil hjælpe? Vil han forsøge at få kommunens ansvarlige til at overbevise forældrene om, at en tvangsanbringelse er det bedste for alle i den familie? Altså bruger han det, som kaldes en skjult tvangsfjernelse, hvor forældrene faktisk giver samtykke til, at barnet bliver anbragt.

Jeg er glad for, at jeg ikke er advokat. Det må være hårdt at høre på forskellige argumenter for, hvorfor eller hvorfor ikke et barn skal væk fra sin familie. Det må være frygteligt at se forældre miste deres barn, hvis barnet bliver fjernet. Omvendt må det også være dejligt at se en familie blive genforenet. Gad vide, om advokater generelt udvikler en særlig form for humor, når de ser den slags sager? Lige som lægerne her på hospitalet. De har en særlig form for humor, fordi de ser mange forfærdelige ulykker og skæbner.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *