3 fede urmærker fra Danmark du aldrig har hørt om

30. oktober 2018 By Admin

3 fede urmærker fra Danmark du aldrig har hørt om

Der findes rigtig mange spændende urmærker på verdensplan – og de såkaldte mikromærker – altså hvor mærket er nyt, småt og typisk drives personligt og med passion fremfor med store kapitalfonde i ryggen – dukker op oftere og oftere.

Hvad mange ikke ved er, at der faktisk er en del spændende mikromærker inden for urbranchen i Danmark.

Køb dansk designede ure

Der er ingen grund til at søge udenlands for at finde dit næste designerur, for du finder flere spændende, danske herreure og dameure til enhver smag.

Fælles for de danske urmærker er en minimalistisk designtankegang, et højt niveau af kundeservice og en passion for at skabe noget unikt.

I stedet for at købe det første ur, du støder på hos den lokale forhandler, så har vi samlet tre gode forslag på spændende, danske urmærker, der er poppet op de sidste år.

Vejrhøj – ure i træ

Vejrhøj er et relativt nyt mærke, der kombinerer træ og stål på en fantastisk måde, så hvert ur qua træets struktur bliver helt unikt. Mange ure i træ ser lidt tunge ud – men Vejrhøj formår at designe harmoniske ure, hvor balancen mellem det rå træ og det elegante stål er helt perfekt.

Den første kollektion – Nautic – blev skabt i samarbejde med den kendte designer Bo Bonfils og blev en kæmpe succes fra start.

Den næste kollektion – Elements – er også blevet enormt populær både i Danmark og resten af verden, og Vejrhøj har i høj grad fat i noget helt specielt.

Tycho Brahe Watches

Tycho Brahe er indbegrebet af dansk historie, og gutterne bag Tycho Brahe Watches har virkelig formået at få designet til at afspejle historien om astronomen Tycho Brahe. Urets meget buede glas og det meget elegante design på de hvide og sorte urskiver giver en fornemmelse af noget ‘himmelsk’ og højt til loftet.

Urene findes i forskellige kombinationer af guldbelagt eller almindelige urkasse i stål – kombineret med enten en sort eller hvid urskive og en læderrem eller lækker meshrem.

Det er minimalistisk design med med en tydelig historie bag, og dét er fedt.

Larsen Watches – made in Denmark

Larsen Watches – der også går under navnet Llarsen – er det eneste danske mærke, der også producerer/samler urene i Danmark.

Det sker på fabrikken i Svendborg, hvor man sørger for at urene lever op til dansk standard, inden de ryger videre ud til forhandlerne.

Larsen Watches blev egentlig grundlagt for mange år siden, men den oprindelige ‘Larsen’ kom aldrig i gang med produktionen, så det blev oldebarnet, der pustede liv i de gamle tanker og drev virksomheden videre.

Larsen giver ‘begrænset livsvarig garanti’ på urets vitale dele – og de har et stort udvalg af ure til både mænd og kvinder – og i forskellige prisklasser.

Uanset hvad du ender med at købe af danske ure, så er du sikker på at få noget, som alle andre ikke har. Alle kan købe et ur fra Daniel Wellington, men hvis du gerne vil skille dig lidt ud, være unik og samtidig støtte de danske designere og iværksættere, så skal du bestemt se lidt nærmere på de danske urmærker.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *