Daniel har Horsens’ flinkeste virksomhed

20. februar 2019 By Admin

Daniel har Horsens’ flinkeste virksomhed

Daniel Holdgaard Johannesen fra Watery.dk har god grund til at juble. Hans virksomhed er nemlig den flinkeste enkeltmandsvirksomhed i hele Horsens Kommune

Flink. Flinkere. Flinkest.

Virksomhedsejer Daniel Holdgaard Johannesen er naturligvis stolt over, at lige netop hans virksomhed hører til den sidste kategori. Faktisk er han indehaver af den flinkeste af alle enkeltmandsvirksomheder i Horsens Kommune.

– Som forholdsvis nystartet virksomhed og i en alder af 19 år, så er det da voldsomt fedt at være indehaver af kommunens flinkeste virksomhed. Det er en lidt anden og mere blød side af medaljen, hvor vi normalt bliver målt på, hvor stor væksten er i virksomheden. Også viser det samtidig, hvor meget der bliver sat pris på, at fakturaer bliver betalt til tiden, og at der ellers er et gensidigt samarbejde, siger Daniel Holdgaard Johannesen, hvis virksomhed har hjemme i Horsens.

Kåringen som den flinkeste enkeltmandsvirksomhed i Horsens Kommune er baseret på bedømmelser fra virksomheder, som Daniel Holdgaard Johannesens virksomhed har handlet hos.

De flotte bedømmelser giver en plads på Flinke-Listen, som består af de danske virksomheder og organisationer, der på én og samme tid er behagelige at arbejde sammen med og betaler deres regninger til tiden.

Et skulderklap fra samarbejdspartnerne

Når brugerne af Dinero Regnskabsprogram sælger en vare eller en ydelse, kan de give køberen en positiv eller negativ bedømmelse alt efter, hvordan den samlede oplevelse af samarbejdet har været.Og de har altså bedømt Daniel Holdgaard Johannesen som den bedste samarbejdspartner blandt alle enkeltmandsvirksomheder i Horsens Kommune.

– Det er nok det, der betyder allermest for mig, at det er mine leverandører, der vurderer Watery til at være sådan en god samarbejdspartner. Det burde næsten fejres, som når vi når vores vækstmål, siger Daniel Holdgaard Johannesen.

– Og bare helt generelt har det altid været vigtigt for mig at betale regningerne til tiden. Uanset om den kommer fra en samarbejdspartner, en leverandør eller andre. Jeg gider jo heller ikke selv bruge tid på at inddrive penge fra mine kunder, så gider de nok heller ikke gøre det samme hos mig. Derfor har jeg set det et godt samarbejdsparameter at regninger bliver betalt til den aftale tid – ellers bør man ikke lave forretning sammen. Derfor har jeg heller ikke kunder der ikke betaler. Sker det bare en gang, så er de ikke kunde hos mig mere. Der er jeg meget konsekvent.

Daniel Holdgaard Johannesen er langtfra alene på listen. Lige nu er 45 virksomheder i Horsens Kommune repræsenteret på Flinke-Listen, og flere er med al sandsynlighed på vej. De har bare endnu ikke fået nok bedømmelser.

Fakta:

Flinke-Listen består af mere end 7.200 danske virksomheder og organisationer og er baseret på mere end 129.000 bedømmelser foretaget af de 39.000 iværksættere, som bruger Dinero Regnskabsprogram

Når en af de 39.000 virksomheder har solgt en ydelse eller et produkt til en anden virksomhed eller organisation, kan sælger anonymt bedømme køberen positivt eller negativt. En algoritme afgør ud fra en række parametre, om bedømmelserne er gode nok til at lade virksomheden optræde på Flinke-Listen.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *