Gratis værktøj der hjælper bestyrelsen

8. februar 2019 By Admin

Gratis værktøj der hjælper bestyrelsen

Mere end 300 millioner timers arbejde om året, udføres af frivillige i Danmark. Mange af de timer håndteres af en forening og sættes i gang af en bestyrelse. Manglende værktøjer, kan gøre selv et mindre arrangement til et organisatorisk mareridt. Netop det problem har 2 iværksættere selv erfaret, og det var frustrationen der gav idéen til HeyBoard.

Sommer og sol

Det var på en café at idéen fik liv, da 2 kammerater sad og snakkede om nogle af de frustrationer de havde i bestyrelsesarbejdet. Begge havde lige haft problemer med at noget vigtigt information var forsvundet i en lang tråd, på henholdsvis Facebook og Messenger. Det var ud af den snak at sommer, sol og en enkelt kold fadøl, skabte idéen om at kunne gøre en forskel for de mange tusinde, som arbejder frivilligt i bestyrelser. Det er tanken at systemet skal være gratis og mere avancerede værktøjer skal så have et mindre abonnement. Alle skal kunne være med.

Et multiværktøj til bestyrelsen

Det er derfor blevet et mantra for HeyBoard at hjælpe de mange frivillige og professionelle bestyrelser. Allerede nu bliver beta-versionen testet og der vil så løbende komme nye værktøjer. Til en start vil der være fokus på kerne-arbejdet i bestyrelsen. Det skal være nemt at indkalde til møde, lave en dagsorden, skrive referat og selvfølgelig sørge for at både mødeindkaldelsen, dagsorden og referatet, bliver modtaget af bestyrelsen. Mange bestyrelser har dokumenter på private drev, i “skyen” og gode gamle papirnoter liggende i en mappe. HeyBoard vil hjælpe med at alle klubben eller foreningens dokumenter og noter er samlet, så man nemt og overskueligt kan finde frem til dem.

Kommunikation der sparer tid

Det vigtigste arbejde i en bestyrelse, foregår ofte mellem møderne. I mange foreninger og klubber, vil bestyrelsen kommunikere på mail, SMS og på eksempelvis Facebook og Messenger. Beskeder og mails forsvinder i mængden og HeyBoard har netop kommunikationen i højsædet, så frustrationen over ikke at kunne finde en mail eller besked i Messenger bliver fortid. “Vi håber at kunne spare bestyrelsen for rigtig mange timer, der så kan gå til at forbedre foreningslivet og som aktiv i flere foreninger, har vi virkelig gode forudsætninger for at kunne tilbyde det bedste værktøj til både kommunikation og drift af foreningen”, udtaler Martin fra HeyBoard.

Kun fantasien sætter grænser

De mange foreninger i Danmark er vidt forskellige og spreder sig ud over mange forskellige kategorier. Uanset om det er fodbold, skak, borgerforeningen eller en polititisk forening og bestyrelse, vil udfordringerne dog ofte være det samme. Netop diversiteten gør at vi har rigtig mange idéer til hvordan vi kan hjælpe. Ud over kommunikation, mødeindkaldelse, dagsorden og referat, har de fleste også brug for hjælp til regnskab, marketing, arrangementsplanlægning og meget andet. HeyBoard vil gerne kunne have hele Paletten klar til bestyrelserne og får allerede nu uvurderlig input fra de bestyrelser der bruger værktøjet.

Du kan også bestemme

Noget af det som betyder rigtig meget for personerne bag HeyBoard er input fra andre. Det er meget vigtigt at få så meget feedback som muligt, så værktøjet kontinuerligt kan udviklet til det bedre. Har du lyst til at bidrage med input eller teste systemet, så kan du finde mere info om det her..

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *