Hvornår skal du ringe efter en VVS-installatør?

1. juli 2022 By Eskild Strudsberg

Hvornår skal du ringe efter en VVS-installatør?

Skal du have skiftet en vandhane eller tilsluttet en ny vaskemaskine? Så må du faktisk lave det selv, så længe det er muligt at lukke for vandet til tilslutningsstedet. Er der ikke det, eller skal du have ændret på rørføringen, skal du have fat i en VVS-installatør i København – og resten af landet for den sags skyld.

I gamle dage var der ikke meget, du kunne gøre ved vandinstallationerne i din bolig, uden at du skulle have fat i en VVS-installatør.

Men sådan har det ikke været i en hel del år efterhånden. Alligevel vælger de fleste at ringe efter VVS-manden, så snart de skal have skiftet en vandhane eller tilsluttet en ny vaskemaskine.

Hvad du må selv lave på vandinstallationerne

Men det er faktisk nogle af de ting, du må lave selv. For når det kommer til, hvad du må lave og ikke lave på dine vandinstallationer, kan du bruge tommelfingerreglen om …

”… at så længe du kan komme til det, og du kan lukke for vandet umiddelbart bag det, må du selv skifte det ud”, forklarer afdelingschef Knud fra Jordvarmeanlæg.dk.

Så sidder der en lille kugleventil – også kaldet en ballofix – hvor vandslangen fra vaskemaskinen eller vandhanen er sat til, kan du selv skifte den.

”Alligevel vælger rigtig mange at få os ud og foretage udskiftningen. Også selv om de har prøvet selv. For de fleste ballofixer er en lille smule utætte, lige når du lukker for dem. Og så tror folk, at de har gjort noget galt”, fortsætter Knud.

”Samtidig har mange lige så stor berøringsangst overfor vand, som de har overfor el. Særligt hvis de bor i lejlighed i et etagebyggeri. For ingen har lyst til at være skyld i, at ikke bare de selv, men også underboerne får vandskade, fordi de ikke har kunnet tætne vandtilslutningen”, uddyber Knud.

Men faktisk skal du kun ringe til VVS-installatøren, hvis du har brug for at få flyttet en vandhane, eller skal have oprettet et nyt ”tappested”, som det hedder i fagsproget.

”Så det er egentlig kun, hvis du skal ændre på de grundlæggende vandinstallationer i boligen, eller du ikke kan lukke for vandet direkte ved tilslutningsstedet, at du skal have fat i en autoriseret VVS-installatør”, slutter Knud vores snak om vvs-installationer i boligen.

Montering af jordvarmeanlæg – ring til en VVS-installatør

Vælger du at få monteret en jordvarmeanlæg, som er et meget effektivt varmesystem, så er der ingen vej udenom. Du skal have fat i en autoriseret VVS-installatør, som skal tilslutte anlægget for dig.

Jordvarme kræver en stor have, hvis du ønsker horisontal jordvarme og knap så stor, hvis du ønsker du lodret (vertikal) jordvarme. Priser på jordvarmeanlæg inkl. installation og nedlægning af jordslanger fra 100.000 kr. Det smarte er netop, at jordslangerne udnytter varmen i jorden, som sendes ind til varmepumpeanlægget, som varmer det yderligere op. Læs meget mere på Jordvarmeanlæg.dk, og indhent 3 tilbud allerede i dag.

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *