Massage-teknologi

26. august 2021 By Eskild Strudsberg

Massage-teknologi

Det kan godt være, at jeg er gammel og reaktionær. Men jeg sætter altså også stor pris på, at vi har ny teknologi og viden. Tag nu sådan noget som det her virus, der terroriserer hele verden, og har gjort det i rigtigt mange måneder nu. Jeg forstår ikke, at folk nægter at lade sig vaccinere. Vi har teknologien og viden nok til at kunne begrænse virusset. Og jeg har endnu ikke hørt fornuftige argumenter for, hvorfor man ikke skal vaccineres. Til gengæld har jeg hørt en masse spekulationer, hypoteser uden videnskabelige belæg og en masse propaganda snak fra ekstreme partier. Så venner: Kig lige på tallene, og tænk jer om en ekstra gang, hvis I ikke vil vaccineres.

Noget helt andet

Nu var det sådan set ikke Covid, jeg ville tale med dig om. Nej, det var det her med ny teknologi. For nylig var der to multibillionærer, som fløj ud i rummet. De har finansieret udviklingen af nye teknologier, fordi de tror på noget. Givetvis har de endnu ikke opnået gevinst på deres investeringer, men de tror på deres sag og fortsætter. Det er jo imponerende, at jeg, hvis jeg havde pengene, kan komme ud i rummet som turist. Om nogle år. Og det er helt sikkert, at deres investeringer i ny teknologi har ført til andre nye elementer i vores liv, som giver dem indkomster derfra. Fx hvem havde troet, at et japansk robot-eksperiment kunne føre til, at vi i dag har robot-dyr, som kan hjælpe autistiske eller demente mennesker i deres hverdag.

Ny teknologi gavner alle

Og det er her, jeg gerne vil hen. Ny teknologi er godt for os. Min egen erfaring med ny teknologi er ikke stor. Faktisk så kan jeg kun bryste mig af, at jeg for rigtigt mange år siden købte en massagestol. Det var, dengang de lige var kommet på markedet. Dengang var de meget dyre. Og ja, for mig var det en stor forbedring i mit liv. Det at sætte mig i massagestolen og få masseret nakken og ryggen var på det tidspunkt meget nødvendigt for mig. Min ryg var svag, og massagen hjalp til, at muskulaturen omkring rygsøjlen blev styrket. Det er mange år siden nu. Min ryg er ikke svag længere. Men jeg bruger faktisk min massagestol ofte. Simpelthen fordi det er dejligt at sidde i den.

Min massagepistol virker

Ligesom jeg også bruger min massagepistol, når jeg har rigtigt ondt i skuldrene eller overarmene. Ja, jeg har nemlig også sådan en. Den er fantastisk, fordi den kan målrettes direkte på kroppen, så det er de rigtige muskler, der bliver masseret. Nogle vil måske synes, at det er en eller anden form for ligegyldig gadget, man køber, fordi man har for mange penge. Det er ikke en ligegyldig gadget. En massagepistol er heller ikke et stykke legetøj. Det er et instrument, der kan hjælpe imod fx kramper i benene. Eller bare lette ømheden i nakken. Og ja, efterhånden som de nye teknologier vinder frem, så bliver nogle af de ’ligegyldige gadgets’, som du kalder dem, bedre og bedre. Vidste du, fx at du kan få programmerbare recovery boots nu?

COMMENTS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *